Formandens beretning om Astronomisk Selskabs virksomhed i det forløbne år.
Beretning fra sektioner og udvalg.
Kassererens beretning for det reviderede regnskab.
Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag for indeværende år og fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år.
Indkomne forslag.
Valg af to bestyrelsesmedlemmer for tre år*.
Valg af en første og en anden suppleant til bestyrelsen for ét år**.
Valg af formand for ét år***.
Valg af to revisorer samt en første og en anden revisorsuppleant for ét år.
Eventuelt.
* Bestyrelsesmedlemmer: Andreas Kjær Dideriksen og Julie Søgaard er på valg og genopstiller ikke. Søren K. Lynggaard har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Suppleant Lars Occhinero opstiller til bestyrelsen. Derudover opfordrer bestyrelsen medlemmer, som kunne være interesseret i at deltage i bestyrelsesarbejdet, til at stille op.
** Bestyrelsessuppleanter: Jophiel Wiis genopstiller som suppleant. Lars Occhinero opstiller som bestyrelsesmedlem.
***Christina Toldbo genopstiller ikke til formandsposten, men fortsætter i bestyrelsen. Lars Occhinero stiller op som ny formand.
Tilmelding:
Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen, men man bedes tilmelde sig senest fredag d. 01/04-2022 inden kl. 12 via mail til Christina Toldbo på christina.toldbo@astronomisk.dk med “GF 2022” i emnefeltet. Har man allergier/ønsker i forbindelse med sandwich bedes dette oplyses i samme omgang.
Foredrag:
Altings Endeligt – Ved cand.scient. Jophiel Nyman Wiis
Vi går i dybden med altings endeligt: Fra solens sidste faser og frem til selve tiden holder op med at gå. Vi vil gå i kødet på eksotiske fænomener som tyngdebølger, forståelse af rumtiden, Boltzmanns hjerner og ekstreme konsekvenser såsom ‘End of Shapes’.
Under en gennemgang af Astronomisk Selskabs gamle arkiver har en unik brevveksling fra 1920 mellem Albert Einstein og selskabets daværende formand set dagens lys.Brevvekslingen skete forud for et foredrag, Einstein skulle holde i Astronomisk Selskab.
Brevvekslingen foregik fra d. 9. maj 1920 og frem til 21. juni 1920 og drejede sig om planlægningen af Einsteins foredrag i Astronomisk Selskab d. 25. juni 1920 i København.
Formand for Astronomisk Selskab og astrofysiker, Majken Brahe Ellegaard Christensen, er ovenud begejstret for det historiske fund:
“Vi blev mildt sagt overraskede, da vi under gennemgangen af vores arkiver støder på både håndskrevne og maskinskrevne breve, et postkort og telegrammer underskrevet af selveste Albert Einstein. Et helt unikt nedslag i videnskabshistorien og den samtid brevvekslingen foregik i,” siger hun.
Skulle holde foredrag om sin berømte teori
Einstein var inviteret til Danmark af daværende formand i Astronomisk Selskab, Elis Strömgren, i forbindelse med sin nye teori – den generelle relativitetsteori.
“Astronomisk Selskab, der blev stiftet i 1916, har som formål at udbrede kendskabet til astronomisk forskning. I dag, mere end 100 år senere, virker opdagelsen af brevene fra Einstein til daværende formand Strömgren enormt identitetsskabende for selskabet og er vigtig for vores forståelse af selskabets historie og format,” siger Majken Brahe Ellegaard Christensen.
En yderst høflig og beskeden Einstein
Under brevvekslingen kommer det frem, at Einstein, som i øvrigt formulerer sig yderst høfligt, bliver inviteret til at bo hos Strömgren og/eller på observatoriet i forbindelse med sit besøg. Einstein understreger dog på det kraftigste, at han ikke ønsker at være til last.
I brevvekslingen, der foregår på tysk, takker Einstein også for “den venlighed, som du (Strömgren) har lettet de lokale gruppers arbejde … ved mæglingstjenester under krigen”, altså 1. Verdenskrig.
Breve skal gøres tilgængelige for alle
Astronomisk Selskab arbejder nu på at gøre Einstein-dokumenterne tilgængelige digitalt i en høj opløsning, så alle interesserede får mulighed for at dykke ned i dem.
Pressedækning
Politiken har søndag den 24/3-19 lavet en flot featureartikel om brevene
Desuden har fundet være omtalt i stort set alle andre danske medier senere samme dag eller dagene efter.
Oversættelse af alle dokumenter
Medlem af Astronomisk Selskab, Holger Nielsen, har oversat alle bevarede dokumenter i korrespondancen mellem Einstein og Strömgren. Se oversættelserne her.
Tusind tak til Holger Nielsen for hjælpen!
Af: Sarah Pearson, forsker, astrofysiker, ph.d. og Majken Christensen, formand i Astronomisk Selskab, formidler, astrofysiker, cand.scient.
En stjerneklar nat på den sydlige halvkugle er alt der skal til for at se vores to smukke nabogalakser, Den Store og Den Lille Magellanske Sky (figur 1). De kaldes dværggalakser, fordi de indeholder et par procent af det antal stjerner, vi har i Mælkevejen.
Figur 1: Mælkvejen, som den er observeret af Gaia rumteleskopet. Nederst til højre ses de to dværggalakser: Den Store og Den Lille Magellanske Sky. Foto: Gaia Data Processing and Analysis Consortium (DPAC) / A. Moitinho / A. F. Silva / M. Barros / C. Barata (Univ. of Lisbon, Portugal) / H. Savietto (Fork Research, Portugal).
Astronomerne ved i dag, at de to dværggalakser tidligere har interageret med hinanden, men alligevel er de to galakser stadig omgivet af stor mystik. Forskerne har nemlig længe forsøgt at finde ud af, hvordan galakserne har udviklet sig frem til i dag. Det er langt sværere end det måske lyder, da den store tyngdekraft fra Mælkevejen har udtværet fodsporene fra dværggalaksernes fortid, og derfor gør det nærmest umuligt for astronomer at kortlægge dværggalaksernes opførsel frem til i dag.
Netop dværggalaksernes interaktion er vigtig for vores forståelse af, hvordan universets aller-første galakser blev skabt. Forskerne mener nemlig, at de første galakser blev skabt i et sammenstød af mindre galakse. Det gør det ekstra vigtigt at studere galaksepar, der danser om hinanden på samme måde, præcis som vores to nabogalakser gør det.
Dansk forsker vil knække koden
I et nyt studie, som er ledet af den danske astrofysiker og ph.d., Sarah Pearson, har forskere undersøgt to dværggalakser, NGC 4490 og NGC 4485. De minder meget om vores to nabogalakser, De Magellanske Skyer, men uden at være påvirket af en stor galakse som Mælkevejen. Dværggalakserne ligger altså isoleret fra ydre påvirkninger, og det har gjort det nemmere for forskerne at undersøge de galaktiske fodspor. Studiet er under review i den britiske videnskabsjournal “Monthly Notices of the Royal Astronomical Society”. De to dværggalaksers isolerede miljø udgjorde det perfekte laboratorium for forskerne til at tilfredsstille deres undren over, hvordan De Magellanske Skyer ville have udviklet sig, hvis Mælkevejen ikke havde “ligget i vejen”. Ville vores nabogalakser have set anderledes ud, hvis de havde fået lov til at udvikle sig uden ydre påvirkning? Og hvilken betyding har dette for vores forståelse af Universets første galakser?
Uforstyrrede dværggalakser er forskernes nøgle
Dværggalakserne NGC 4490 og NGC 4485 (hhv. stor og lille, se figur 2) ligger ca. 23 millioner lysår væk fra os her i Mælkevejen, der til sammenligning er ca. 100,000 lysår bred. Dværggalakserne er omgivet af en enorm gassky, der er mere end 160,000 lysår lang, og de minder meget om vores to nabogalakser. Dværggalakserne har omtrent samme masseforhold som De Magellanske Skyer (den store galakse er ca. otte gange større end den lille), og de har en bro af gas og stjerner mellem sig på samme måde, som De Magellanske Skyer har det. De er også omringet af en enorm mængde gas og minder om vores nabogalakser – blot uden en stor forstyrrende nabogalakse som Mælkevejen.
Figur 2: Venstre: Gas omkring galakseparret. Højre: Stjerner i galakserne NGC 4490 (stor) og NGC 4485 (lille). Foto: Pearson et al 2018, MNRAS.
Forskerne fandt i deres studie, at den mindste galakse for ca. 300 millioner år siden har pløjet igennem den store galakse, og at de to galakser vil smelte sammen til én galakse om ca. 370 millioner år: Det svarer til den tid, det tager vores egen solsystem at suse knap to gange rundt i Mælkevejen.
Resultaterne har de fundet ved at simulere dværggalaksernes opførsel på en computer. Netop fordi de to galakser ligger uforstyrret, og dermed ikke har ændret udseende fra for eksempel sammenstød med andre galakser, kan forskerne “nøjes” med at simulere, hvordan de to galakser påvirker hinanden. På den måde kan de nå frem til et computersimuleret billede, der er identisk med det “rigtige” observerede billede af galakserne. Når en stor galakse som Mælkevejen inkluderes i en simulering, bliver beregningerne let komplicerede og resultaterne kan blive meget usikre, hvilket er årsagen til, at der er så stor forsigtighed omkring netop denne type simuleringer.
Figur 3: Computersimularing af galaksesammenstoedet mellem NGC 4490 (cyan) og NGC 4485 (magenta). HI gas observationer ses i gråskala (lysere pixels er hoejere densitet af gas). a) position af galakserne i dag som set på himmelen b) hastighed vs position c) position vs hastighed d) galaksersammenstoedet set “oppefra”. Foto: Pearson et al 2018, MNRAS.
Mælkevejens gas kan komme fra dværggalakserne
Figur 3: Computersimulering af galaksesammenstødet mellem NGC 4490 (cyan) og NGC 4485 (magenta). HI gas observationer ses i gråskala (lysere pixels er højere densitet af gas). a) position af galakserne i dag som set på himmelen b) hastighed vs position c) position vs hastighed d) galaksesammenstødet set “oppefra”. Foto: Pearson et al 2018, MNRAS.Studiet er det første af sin slags, hvor det lykkes forskere at matche computersimuleringer med observationer af et galaksesammenstød mellem to isolerede lavmasse galakser. De kan derfor nu udlede karakteristika om galakseparret. De fandt blandt andet at gassen, som ligger fordelt omkring de to dværggalakser, mest kommer fra den lille galakse (NGC 4485). Såfremt galaksen herefter forbliver i isolation, vil der derfor være en stor gassky efterladt i rummet og vil over flere milliarder år falde tilbage mod efterladenskaberne af de to galaksers sammenstød. Dette er præcis, hvad forskerne mener er sket hos De Magellanske Skyer. Før de fik deres nuværende placering tæt ved Mælkevejen, havde de en enorm gassky omkring sig, som altså blev revet væk fra galakserne, da de nærmede sig Mælkevejen. Denne gas har man observeret som Den Magellanske Strøm, der ligger fordelt i Mælkevejens halo – altså området “over og under” den flade skivestruktur, som vores galakse er kendt for.
Forskerne finder også, at den enorme gasmængde rundt om galakserne vil forblive der i milliarder af år i fremtiden. Først til den tid vil gassen falde til ro i en tilbageblivende galakse, hvor gassen så kan “kick-starte” stjernedannelse. Dette vil også forklare, hvorfor man indtil nu har fundet gas-rige dværggalakser uden partnere og langt fra andre galakser. Tesen er, at galakserne har haft et sammenstød for længe siden og nu er ved at “spise” den omkringliggende gas igen.
Forskerne planlægger af udvide deres arbejde med lignende simuleringer for andre dværggalakser.
Læs mere
Besla et al. 2007, The Astrophysical Journal, 668, 949
Kallivayalil et al. 2006, The Astrophysical Journal, 652, 1213
Gonzalez & Padilla 2016, The Astrophysical Journal, 829, 58
Pearson et al. 2018, The Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, submitted
Besla et al. 2010, The Astrophysical Journal, 721, L97
Besla et al. 2012, The Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, 421, 2109
Wetzel et al. 2015, The Astrophysical Journal, 807, 49
Pearson et al. 2016, The Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, 459, 1827
Werk et al. 2010, The Astrophysical Journal, 715, 656
Af: Majken Christensen, Astronom og formand i Astronomisk Selskab
Nattens mørke er essentielt, hvis man vil observere universets uendelige stjerner, og selv det mindste lys fra byer kan være ødelæggende for en observation. Men lysforurening fra byer og drivhuse er ikke kun en gene for stjerneglade astronomer. Det påvirker også miljøet og økosystemet i så høj grad, at det har konsekvenser for Jordens fremtid.
Denne uge er International Dark Sky Week, hvor sammenslutninger verden over sætter fokus på nattens mørke og hvilken effekt lysforurening har. Lys om natten forstyrrer ikke kun i teleskoplinserne – det forstyrrer også vores bio- og økosystemer.
Bestøverne forsvinder
Et amerikansk studie har vist, at vores samfunds høje forbrug af lys om natten påvirker insekters søvnmønster og leder til mindre søvn for de små nyttedyr.
De fleste mennesker behersker sig nok ved den oplysning, men konsekvensen er, at insekternes kroppe ikke får den ro til at genopbygge, som de har brug for, hvilket leder til nedsat reproduktion. Og hvis insekter som fx bier forsvinder, er der ingen til at bestøve blomsterne, hvilket har store konsekvenser for fødekæden.
Konsekvensen er så vidtrækkende, at den amerikanske regering i 2013 under daværende præsident Obama nedsatte Pollinator Protection Research Plan for at finde en måde at beskytte blandt andet bierne på. Et hollandsk studie, som blev fremhævet i det anerkendte tidsskrift Nature i oktober 2017, påviste et fald i den tyske insektbestand på hele 77% i perioden 1989 til 2016.
Vi mennesker har også brug for mørke
Udover de fatale konsekvenser for insekter, har lys om natten også stor indflydelse på os mennesker. Blåt lys om natten hæmmer produktionen af melatonin, som er et hormon vi
mennesker har brug for at producere, så vi kan sove om natten. Manglende nattesøvn har alvorlige følger for vores velbefindende og kan lede til tristhed og endda depression. Det er vigtigt at forstå, hvad nattemørke er og hvilke konsekvenser manglen på den har. Før det er for sent.
Danmark huser guldcertificeret mørke
Danmark er, trods sin størrelse og placering, faktisk med i en eksklusiv klub af steder på jordkloden med fantastisk nattemørke. Dark Sky Park på Møn har en guldcertificering fra International Dark-Sky Association for sit nattemørke. Det betyder at lysforureningen her (trods sin relativt tætte afstand til hovedstadens lys og forstædernes drivhuse) er så lav, at det kun påvirker nattemørket meget lidt. På skalaen for mørke har man givet en værdi på 22 mag/arcsec (størrelsesklasse per buesekundkvadrat som er et mål for lys pr. areal) og på Møn har man målt 21,75 hvilket er tæt nok på 22 til at give en guldcertificering.
Sluk lyset og kig op!
Har man vejret med sig, burde man kunne observere stjernerne over Danmark ca. 40 nætter om året. Men tager man til det østligt Møn og oplever mørket her, kan man se flere stjerner end noget andet sted i Danmark. Det er vigtigt for vores fascination og forståelse af universet, vores størrelse og placering. Hele vores eksistens bliver sat i ramme, når man oplever at blive omsluttet af universet uforstyrret af gadelamper, der drukner universets endelige stjernestrøm i det kunstige lyshav fra elektriske pærer.
I Astronomisk Selskab bakker vi op om International Dark Sky Week i uge 16 ved at skabe opmærksomhed om vigtigheden af nattemørke i hele Danmark.
Lørdag den 14. april 2018 havde Astronomisk Selskab en hyggelig generalforsamling på Møn med foredrag og rundvisning i det lokale observatorium.
Før generalforsamlingen holdt Tom Axelsen foredrag om DARK SKY – Møn og om hvor vigtigt det er at bekæmpe lysforurening til gavn for planter, dyr og mennesker – og selvfølgelig muligheden for at se den smukke nattehimmel!
Generalforsamlingen:
Genvalgt formand og ny suppleant
På generalforsamlingen blev Majken Brahe Ellegaard Christensen genvalgt som formand.
Peter Zethner-Møller blev genvalgt til bestyrelsen. Tillykke til dem begge!
Øvrige bestyrelsesmedlemmer var ikke på valg.
Peter Andreassen blev genvalgt som suppleant, mens Jordi Steen Forteza blev ny suppleant i stedet for Kasper Elm Heintz.
Velkommen til Jordi og tak til Kasper for en flot indsats – herunder hans store engagement i at få stablet Astronomisk Ungdom Danmark på benene.
Stigende medlemstal
Under generalforsamlingen blev også regnskab og budget vedtaget.
De fremmødte noterede sig med tilfredshed, at antallet af medlemmer de sidste par år er steget til næsten 700 mod tidligere 500-600 medlemmer.
Stigningen skyldes blandt andet foreningens arbejde med at skabe større synlighed.
Desuden er der lavet hvervekampagner med tilbud på jubilæumsbogen (især op mod jul), som kasserer Julie Søgaard fik anerkendelse for at stå bag.
Husstandsmedlemskab
Nye medlemmer, der bor i samme husstand, kan nu tegne et husstandsmedlemskab på 450 kr, der gælder for op til 4 personer. Det blev vedtaget på generalforsamlingen.
Husstandens medlemmer kan deltage i alle foreningens aktiviteter, men vil kun modtage ét eksemplar af KVANT.
Eksisterende medlemmer af foreningen, der bor sammen, vil ved opkrævningen for 2019 blive tilbudt husstandsmedlemskab.
Referat fra generalforsamlingen lægges på hjemmesiden snarest, forventeligt i løbet af april.
Damsholte Observatorium
Efter generalforsamlingen, der foregik på Nygammelsø B&B, gik vi i haven for at se nærmere på det næsten nybyggede Damsholte Observatorium. Læs mere om observatoriet
Astronomisk Selskab holder generalforsamling Lørdag 14. april 2018 kl. 13 på
Ny Gammelsø Bed&Breakfast
Grønsundvej 251
Damsholte
4780 Stege
Program for dagen
10:00-12:30: Dark Sky Park Møn. Foredrag med Tom Axelsen 12:00-13:00: Frokost på foreningens regning 13:00-16:00: Generalforsamling 16:00-17:00: Damsholte Observatoriet med Ole Ørsted. 17:00-18:30: Aftenens stjernehimmel med Michael Quaade. 18:30-20:30: Aftensmad for egen regning 21:00-23:00: Observationer.
Hvis det er overskyet bortfalder de tre sidste af ovenstående punkter.
Dagsorden
Valg af dirigent og referent.
Godkendelse af referatet fra forrige generalforsamling 16. september 2017.
Formandens beretning om Astronomisk Selskabs virksomhed i det forløbne år.
Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag for indeværende år og fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år. Se AS og WKO budget 2018
Indkomne forslag. De skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før.
Valg af to bestyrelsesmedlemmer for tre år. Peter Zethner-Møller er på valg.
Valg af en første og en anden suppleant til bestyrelsen for ét år.
Valg af formand for ét år. Majken Brahe stiller op igen.
Valg af to revisorer samt en første og en anden revisorsuppleant for ét år.
Eventuelt.
Generalforsamlingen i 2018 finder sted i Dark Sky Community på Møn. Vi har valgt en dag, der ligger tæt på nymånen den følgende mandag. Efter generalforsamlingen kan man overnatte og opleve nattemørket i et område, hvor der er mørkere end vi er vant til.
Damsholte Observatorium er nok Danmarks nyeste observatorium med offentlig adgang. Det er bl.a. udstyret med en 23cm Celestron CPC-11″ Schmidt-Cassegrain kikkert. Se mere på websiden: damobs.dk
Desværre er det jo sommertid og tæt på de lyse nætter, så vi må vente nogle timer på det dybe nattemørke. Solen går ned 20:11 og det borgerlige, nautiske og astronomiske tusmørke varer henholdsvis til 20:53, 21:41 og 22:39
Nationalparken er opkaldt efter den navnkundige sagnkongeslægt Skjoldungerne. Slægten er efterkommerne efter den mytiske Kong Skjold, som blev sendt til danerne af selveste Odin. Skjoldungerne kendes fra Saxos Danmarkskrønnike, Islandske sagaer og det berømte oldengelske Beowulf-kvad og andre kilder, som henfører dem til Lejre.
En af dagene i ugen fra søndag 10. marts til fredag 15. marts kan man komme til at opleve vinterens fascinerende stjernehimmel, både i kikkerter og med det blotte øje.
Det foregår i Vigen Strandpark ved Veddelev nord for Roskilde på den østlige kyst af Roskilde Fjord, et kort stykke indenfor indkørslen til Roskilde Camping. Der er parkeringspladser lige uden for porten. Adressen er
Baunehøjvej 7 Veddelev 4000 Roskilde
Vi starter kl. 19:30 med at servere lidt varmt at drikke. Kl. 20:00 byder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalparken Skjoldungernes Land velkommen og Michael Quaade fra Astronomisk Selskab fortæller om, hvad vi kan se på himlen. Derefter fortæller vi om nattehimlens spændende objekter og viser dem frem i transportable stjernekikkerter. Vi fortæller naturligvis også om årstidens stjernebilleder og hvad man ellers kan se med det blotte øje.
Her i landet er vejret ikke altid egnet til astronomisk observationer. I år har vi valgt at planlægge seks aftener i træk – i det håb, at vejret er med os bare én af de seks datoer. Vi holder os klar alle dagene og vælger den første den af dem, hvor det er klart vejr. Der bliver altså ikke mere end én observationsaften, men vi kan ikke på forhånd sige, hvilken af de seks datoer, det bliver. Hold øje med Astronomisk Selskabs hjemmeside https://astronomisk.dk/skjoldungerne2019/ samt facebookbegivenheden: https://www.facebook.com/events/2597921233557690/
Arrangementet er en helt unik lejlighed til både at opleve og lære om stjernehimlen og til at møde kikkertejere, der fremviser og fortæller om forskellige typer stjernekikkerter.
Selv om det er tæt ved Roskilde er himlen så mørk. at man kan skimte Mælkevejen med det blotte øje. På denne årstid ses Mælkevejen højt på himlen lige hen over vores hoveder.
Blandt de mest spændende af aftenens objekter er Oriontågen, den Dobbelte Stjernehob i Perseus og naturligvis Månen. Se længere nede om objekterne.
Det anbefales af have varmt tøj på. Når himlen er klar om vinteren er der ikke skyer til at holde på varmen, så det kan godt blive koldt. Tag også gerne en håndkikkert med – der er meget på himlen, der tager sig flottere ud i selv en lille kikkert.
Yderligere oplysninger hos:
Michael Quaade, 4032 3553, mq@astronomisk.dk
Sofie Clauson-Kaas, 2133 6209, socla@nst.dk
Det er gratis at deltage i arrangementet og man behøver ikke at melde sig til i forvejen.
Oriontågen
Stjernebilledet Orion ses på himlen mod syd om vinteren. Det er et af de største, flotteste og nemmest genkendelige stjernebilleder. De fleste kender Orions bælte – de tre stjerner, der danner en skrå line midt i stjernebilledet.
Under bæltet ses Orions sværd som tre stjerner, der er noget svagere end de tre bæltestjerner og som står lodret over hinanden. I en håndkikkert kan man tydeligt se at den midterste stjerne i sværdet ikke er nogen helt almindelig stjerne. Det er i virkeligheden det lyseste kerneområde i Oriontågen.
I et stjernekikkert er Oriontågen et imponerende syn. Bølgende tågedannelser fylder hele synsfeltet og der er adskillige grupper af stjerner i tågen. Der er tale om unge, varme og lysstærke stjerner. De er dannet indenfor de sidste få millioner år – det er for ganske nylig i stjernernes målestok. Mange af dem lyser mere end 10 000 gange så meget som Solen.
Oriontågen er et sted, hvor der dannes nye stjerner. Tågen består af store skyer, der mest består af brint og helium, de to letteste grundstoffer. Stjernerne dannes ved at dele af skyerne trækker sig sammen på grund af deres egen tyngdekraft. Oriontågen er omkring 1500 lysår væk.
Øverst til venstre i Orion ses den klare rødlige stjerne Betelgeuse. Den er en af de allerstørste og kraftigst lysende stjerner, vi kender. Betelgeuses lysstyrke er over 100 000 gange større end Solens. Den er flere hundrede millioner kilometer i diameter, over 600 gange så stor som Solen. Hvis den blev anbragt på Solens plads ville banerne for Merkur, Venus, Jorden og Mars være langt indenfor overfladen.
Oriontågen optaget med Hubble rumteleskopet i 2006. Billedet er sat sammen af 530 optagelser med Hubble rumteleskopet i fem forskellige farvefiltre kombineret med optagelser fra Jorden. Foto: NASA/ESA
Dobbelthoben i Perseus
Næst efter Karlsvognen og måske Orion er Cassiopeia nok det bedst kendte stjernebillede på nattehimlen. Det har en karakteristisk W-form og ses højt på himlen næsten lige over hovedet på os om aftenen om vinteren. Længere nede på himlen mod syd finder vi stjernebilledet Tyren lige over Orion. Mellem Cassiopeia og Tyren finder man stjernebilledet Perseus der indeholder en håndfuld forholdsvis klare stjerner.
Midt mellem Cassioipeia og Perseus kan man på en klar, mørk nat skimte en diffus plet. I en håndkikkert er det tydeligt, at der er tale om to separate pletter. Det er Den Dobbelte Stjernehob – NGC 869 og NGC 884 – i Perseus. I en stjernekikkert er de to hobe et pragtfuldt syn, der ses som et mylder af stjerner, der samler sig i to tydeligt adskilte grupper. De er et af stjernehimlens smukkeste objekter.
De to hobe er 10-20 millioner år gamle. Det lyder måske af meget, men astronomisk set er de meget unge. Solen og hele solsystemet har lidt over 4½ milliard år på bagen. Med andre ord er Solen og Jorden mere end 200 gange så gammel som de to hobe – som en olding sammenlignet med et spædbørn på få måneder.
Den dobbelte stjernehob i stjernebilledet Perseus. Foto: Genuson/Wikimedia Commons
Månen
Tidligt på aftenen den 10. marts står Månen som en smal banan på sydvesthimlen. I en kikkert træder der mange flere detaljer frem på Månen når den ikke er fuld. Det er fordi sollyset så rammer den fra siden, så skyggerne er lange på Månen. Det fremhæver randene på månekraterne, så vi bedre kan se dem.
Billedet viser Månen som den tager sig ud fire dage efter nymåne. Det er nogenlunde sådan, den ses søndag 10. marts.
Månen optaget 1. februar 2017, fire dage efter nymåne. Foto: Colin, Wikimedia Commons
100 års jubilæet fortsætter i 2017 ved arrangementer i en række byer.
Astronomisk Selskab havde 100 års jubilæum i oktober 2016. Vi fortsætter jubilæumsfestlighederne ved en lang række arrangementer i byer over hele landet over nogle måneder i 2017. Stjernehimlens spændende objekter præsenteres ved observationsarrangementer, foredrag og plancheudstilling.
Alle steder sker det i tæt samarbejde med lokale undervisnings- og formidlingsinstitutioner, biblioteker, astronomiforeninger, lokale observatorier og andre samarbejdspartnere. På den måde synliggøres de mange forskelligartede astronomiske aktiviteter, der finder sted over hele landet.
Yderligere oplysninger hos kontaktpersonerne for hver by eller hos Michael Quaade, 4032 3553
Plan
Indtil videre er der lagt planer for disse byer i 2017:
Observationer, foredrag mv. tilrettelægges i almindelighed af de lokale samarbejdspartnere. I nogle tilfælde medvirker folk fra Astronomisk Selskab ved f.eks. at holde foredrag. Observationerne kan omfatte både observationer af nattehimlens objekter om aftenen og Solen om dagen. Vejret spiller en stor rolle for observationsmulighederne, så det er i almindelighed ikke muligt på forhånd at fastlægge hvilke dage, det bliver.
Solobservation på Hestetorvet i Roskilde
Plancheudstillingen Danmark i Rummet
Et helt centralt led de fleste steder er udstillingen Danmark i Rummet, der på 36 store plancher viser en lang række spændende astronomiske temaer med særlig vægt på danske forskeres indsats – lige fra Tycho Brahe og stjernehimlen til Andreas Mogensen og hans rumrejse i 2015.
Udstillingen Danmark i Rummet på Hestetorvet i Roskilde.
Jubilæumsbog
Som led i jubilæet har en række forskere ved danske universiteter skrevet en flot, illustreret bog med titlen Verdensbilledet i forandring – et hundredårigt perspektiv. Her gennemgås hvordan vores opfattelse af det univers, vi lever i, har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. For børnene er der udkommet otte nye små bøger om Rummet i Forlaget Epsilons serie Vild med Viden.
Desværre er det nødvendigt at aflyse den ekstraordinære generalforsamling på lørdag 27. august. Indkaldelsen kunne læses i Kvant nr. 2, 2016, som udkom i maj.
Det skyldes primært at et medlem har påpeget at en formuleringsfejl i de nugældende vedtægter bevirker at generalforsamlingen formelt ikke er rettidigt indkaldt. Vi har konsulteret en advokat der kunne bekræfte at indkaldelsen ikke var sket rettidigt i juridisk forstand.
Den samme fejl findes også i forslaget til nye vedtægter, som blev foreløbigt vedtaget ved generalforsamlingen i april og som skulle have været bekræftet på lørdag.
Derfor er det nødvendigt at:
Aflyse den ekstraordinære generalforsamling, der ikke ville have været gyldig.
Arbejde videre med ordlyden i nye vedtægter, så en lignende situation undgås i fremtiden.
Bestyrelsen fremlægger et nyt forslag til vedtægter ved den næste ordinære generalforsamling, som vi holder på Orion Planetariet i Jels lørdag 22. april 2017. Da der således også er vedtægsændringer på dagsordenen og vi ikke forventer at mindst 2/3 af foreningens medlemmer møder op og stemmer for de nye vedtægter, bliver det igen nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling. Den holder vi 16. september 2017. Begge generalforsamlinger vil blive indkaldt med dagsordener og program i Kvant.
Den omtalte formuleringsfejl består i, at der i § 18. Stk. 1 står at bestyrelsen skal indkalde til en ny, ekstraordinær generalforsamling hvis der ikke er tilstrækkeligt fremmødte til den ordinære generalforsamling, der stemmer for ændringen. Det var der ikke den 16. april – og det plejer der heller ikke at være.
I det tilfælde “indkalder bestyrelsen inden fjorten dages forløb til en ny generalforsamling” – citat fra vedtægterne. Derfor har bestyrelsen indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling. Torsdag 21. april – fem dage efter den ordinære generalforsamling – mødtes bestyrelsen og besluttede datoen. Vi sendte straks efter meddelelse om det til offentliggørelse i Kvant, hvor I kunne læse den, da bladet udkom i maj.
Imidlertid udgør det ikke en indkaldelse at vi har sendt besked til offentliggørelse i et medlemsblad. Det er først når bladet er indleveret til postvæsenet at indkaldelsen har fundet sted og det var det, der skulle være sket senest 30. april, to uger efter generalforsamlingen 16. april. I praksis ville det aldrig have været muligt at udsende en meddelelse gennem foreningens blad inden en frist på to uger. Det er derfor nødvendigt at tilrette formuleringen i vedtægterene, så det bliver muligt at overholde dem.
Vi beklager de gener, aflysningen medfører for jer.
Bogens vejledende pris er 325 kr. Lige nu kan medlemmer og nye medlemmer købe bogen til blot 125 kr plus forsendelse.
Medlemmer kan skrive til kasserer Julie Søgaard på js@astronomisk.dk med følgende oplysninger:
Navn
Medlemsnummer
Antal ønskede bøger
Nye medlemmer skal udfylde tilmeldingsformular. I beskedfeltet skal man skrive antal ønskede bøger.
—————-
Læs her et par flotte anmeldelser af bogen, da den udkom:
Ingeniøren:
“I 12 kapitler giver forfatterne et godt og velskrevet overblik over, hvordan vores viden om universet har ændret sig de seneste 100 år – primært drevet af den teknologiske udvikling, der har givet forskere helt nye observatorier til at se ud i rummet og tilbage i tiden.”
KVANT fysik-tidsskrift:
“Bogen kan læses af alle astronomi-interesserede og kan bl.a. læses med stort udbytte af gymnasieelever. Bogen er svær at lægge fra sig og man får lyst til at vide endnu mere. Herfra skal lyde et stort tillykke med en vellykket bog!”
Bogen indeholder 12 kapitler, der handler om hvert sit emne blandt de fascinerende opdagelser i de sidste 100 år, der har vendt helt op og ned på vores verdensbillede. Bogen vil både kunne finde anvendelse i undervisningssammenhænge i gymnasiet og læses af folk med almen astronomisk interesse.
Bogen er på omkring 220 sider og måler 245 mm x 285 mm
Titlerne på de 12 kapitler er:
Observationer
Tyngdekraften
Big Bang
Galakser
Det mørke univers
Sorte huller
Solen og stjernerne
Grundstofferne
Kosmiske eksplosioner
Solsystemet
Exoplaneter
De næste 100 år
Forfatterne:
Bogen er skrevet af førende forskere fra DTU Space, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Allan Hornstrup
Anja C. Andersen
Birgitta Nordström
Camilla Juul Hansen
Darach Watson
Giorgos Leloudas
Hans Fynbo
Hans Kjeldsen
Helge Kragh
Henning Haack
Jens Hjorth
Johan Fynbo
Johannes Andersen
Jørgen Christensen-Dalsgaard
Knud Strandbæk
Lars Buchhave
Lise Christensen
Marianne Vestergaard
Michael Quaade
Morten Bo Madsen
Niels Lund
Niels Obers
Ole Bjælde
Palle Møller
Poul Erik Nissen
Steen Hannestad
Steen H. Hansen
Troels Harmark
Uffe Gråe Jørgensen
Bogen redigeres af Lone Bruun, Johan Fynbo og Michael Quaade.
