Stjernehimlen over Roskilde Fjord

Præsenteret af Nationalparken Skjoldungernes Land og Astronomisk Selskab

Skjoldungernes Land

Nationalparken Skjoldungernes Land ligger ved Roskilde og Lejre på Midtsjælland, kun 30 minutters kørsel fra København.

Nationalparken er opkaldt efter den navnkundige sagnkongeslægt Skjoldungerne. Slægten er efterkommerne efter den mytiske Kong Skjold, som blev sendt til danerne af selveste Odin. Skjoldungerne kendes fra Saxos Danmarkskrønnike, Islandske sagaer og det berømte oldengelske Beowulf-kvad og andre kilder, som henfører dem til Lejre.

Søndag 25. februar kl. 19:00 – 22:30 kan man komme til at opleve vinterens fascinerende stjernehimmel, både i kikkerter og med det blotte øje. Det foregår i Vigen Strandpark ved Veddelev nord for Roskilde på den østlige kyst af Roskilde Fjord, et kort stykke indenfor porten til Roskilde Camping. Der er parkeringspladser lige uden for porten. Adressen er

Baunehøjvej 7
Veddelev
4000 Roskilde

Vi starter kl. 19:00 med at servere lidt varmt at drikke. Kl. 19:30 byder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalparken Skjoldungernes Land velkommen og Michael Quaade fra Astronomisk Selskab fortæller om, hvad vi kan se på himlen. Medlemmer af Astronomisk Selskab fortæller om nattehimlens spændenede objekter og viser dem frem i transportable stjernekikkerter. Vi fortæller naturligvis også om årstidens stjernebilleder og hvad man ellers kan se med det blotte øje. Ud over Astronomisk Selskabs egne folk kan man også møde medlemmer af Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Køge Bugt. Børn er naturligvis velkomne – Astronomisk Selskabs børneafdeling Kosmosklubben er også med.

Her i landet er vejret – mildt sagt – ikke altid egnet til astronomisk observationer. Hvis det er overskyet søndag 25. februar forsøger vi i stedet fredag 23. marts eller eventuelt lørdag 24. marts. Det vil I i givet fald kunne læse på denne side. Vi har tidligere forsøgt søndag 21. januar og lørdag 3. februar som begge blev aflyst. Vi forsøgte at gennemføre arrangementet tirsdag 6. februar, men det blev overskyet inden vi kom i gang, men vi stod på pladsen.

Arrangementet er en helt unik lejlighed til både at opleve og lære om stjernehimlen og til at møde kikkertejere, der fremviser og fortæller om forskellige typer stjernekikkerter.

Selv om det er tæt ved Roskilde er himlen så mørk. at man kan skimte Mælkevejen med det blotte øje. På denne årstid ses Mælkevejen højt på himlen lige hen over vores hoveder.

Blandt de mest spændende af aftenens objekter er Oriontågen, den Dobbelte Stjernehob i Perseus og naturligvis Månen. Se længere nede om objekterne.

Det anbefales af have varmt tøj på. Når himlen er klar om vinteren er der ikke skyer til at holde på varmen, så det kan godt blive koldt. Tag også gerne en håndkikkert med – der er meget på himlen, der tager sig flottere ud i selv en lille kikkert.

Man skal melde sig til på forhånd på formularen til højre.

Yderligere oplysninger hos:
Michael Quaade, 4032 3553, mq@astronomisk.dk
Sofie Clauson-Kaas, 2133 6209, socla@nst.dk

Tilmeldingsformular

Navn (skal udfyldes)

Antal gæster (Skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Telefon (helst mobil) (Skal udfyldes)

Eventuel besked. Du må meget gerne skrive det, hvis du tager en kikkert med og hvis du har brug for hjælp til at få den til at makke ret - det kan vi sikkert gøre noget ved.

captcha

Oriontågen

Stjernebilledet Orion ses på himlen mod syd om vinteren. Det er et af de største, flotteste og nemmest genkendelige stjernebilleder. De fleste kender Orions bælte – de tre stjerner, der danner en skrå line midt i stjernebilledet.

Under bæltet ses Orions sværd som tre stjerner, der er noget svagere end de tre bæltestjerner og som står lodret over hinanden. I en håndkikkert kan man tydeligt se at den midterste stjerne i sværdet ikke er nogen helt almindelig stjerne. Det er i virkeligheden det lyseste kerneområde i Oriontågen.

I et stjernekikkert er Oriontågen et imponerende syn. Bølgende tågedannelser fylder hele synsfeltet og der er adskillige grupper af stjerner i tågen. Der er tale om unge, varme og lysstærke stjerner. De er dannet indenfor de sidste få millioner år – det er for ganske nylig i stjernernes målestok. Mange af dem lyser mere end 10 000 gange så meget som Solen.

Oriontågen er et sted, hvor der dannes nye stjerner. Tågen består af store skyer, der mest består af brint og helium, de to letteste grundstoffer. Stjernerne dannes ved at dele af skyerne trækker sig sammen på grund af deres egen tyngdekraft. Oriontågen er omkring 1500 lysår væk.

Øverst til venstre i Orion ses den klare rødlige stjerne Betelgeuse. Den er en af de allerstørste og kraftigst lysende stjerner, vi kender. Betelgeuses lysstyrke er over 100 000 gange større end Solens. Den er flere hundrede millioner kilometer i diameter, over 600 gange så stor som Solen. Hvis den blev anbragt på Solens plads ville banerne for Merkur, Venus, Jorden og Mars være langt indenfor overfladen.

Oriontågen optaget med Hubble rumteleskopet i 2006. Billedet er sat sammen af 530 optagelser med Hubble rumteleskopet i fem forskellige farvefiltre kombineret med optagelser fra Jorden. Foto: NASA/ESA

Dobbelthoben i Perseus

Næst efter Karlsvognen og måske Orion er Cassiopeia nok det bedst kendte stjernebillede på nattehimlen. Det har en karakteristisk W-form og ses højt på himlen næsten lige over hovedet på os om aftenen om vinteren. Længere nede på himlen mod syd finder vi stjernebilledet Tyren lige over Orion. Mellem Cassiopeia og Tyren finder man stjernebilledet Perseus der indeholder en håndfuld forholdsvis klare stjerner.

Midt mellem Cassioipeia og Perseus kan man på en klar, mørk nat skimte en diffus plet. I en håndkikkert er det tydeligt, at der er tale om to separate pletter. Det er Den Dobbelte Stjernehob – NGC 869 og NGC 884 – i Perseus. I en stjernekikkert er de to hobe et pragtfuldt syn, der ses som et mylder af stjerner, der samler sig i to tydeligt adskilte grupper. De er et af stjernehimlens smukkeste objekter.

De to hobe er 10-20 millioner år gamle. Det lyder måske af meget, men astronomisk set er de meget unge. Solen og hele solsystemet har lidt over 4½ milliard år på bagen. Med andre ord er Solen og Jorden mere end 200 gange så gammel som de to hobe – som en olding sammenlignet med et spædbørn på få måneder.

Den dobbelte stjernehob i stjernebilledet Perseus. Foto: Genuson/Wikimedia Commons

Månen

Tidligt på aftenen den 25. februar står Halvmånen højt på sydhimlen. I en kikkert træder der mange flere detaljer frem på Månen når den ikke er fuld. Det er fordi sollyset så rammer den fra siden, så skyggerne er lange på Månen. Det fremhæver randene på månekraterne, så vi bedre kan se dem.

Billedet viser Månen  som den tager sig ud kort efter første kvarter. Det er nogenlunde sådan, den ses ved arrangementet ved Roskilde Fjord.

Månen optaget  fra Hamois i Belgien i 2008.

Foto: Luc Viatour,
https://lucnix.be

 

 

Stjernerne kommer til byen

100 års jubilæet fortsætter i 2017 ved arrangementer i en række byer.

Astronomisk Selskab havde 100 års jubilæum i oktober 2016. Vi fortsætter jubilæumsfestlighederne ved en lang række arrangementer i byer over hele landet over nogle måneder i 2017. Stjernehimlens spændende objekter præsenteres ved observationsarrangementer, foredrag og plancheudstilling.

Alle steder sker det i tæt samarbejde med lokale undervisnings- og formidlingsinstitutioner, biblioteker, astronomiforeninger, lokale observatorier og andre samarbejdspartnere. På den måde synliggøres de mange forskelligartede astronomiske aktiviteter, der finder sted over hele landet.

Yderligere oplysninger hos kontaktpersonerne for hver by eller hos Michael Quaade, 4032 3553

Plan

Indtil videre er der lagt planer for disse byer i 2017:

Observationer, foredrag

Observationer, foredrag mv. tilrettelægges i almindelighed af de lokale samarbejdspartnere. I nogle tilfælde medvirker folk fra Astronomisk Selskab ved f.eks. at holde foredrag. Observationerne kan omfatte både observationer af nattehimlens objekter om aftenen og Solen om dagen. Vejret spiller en stor rolle for observationsmulighederne, så det er i almindelighed ikke muligt på forhånd at fastlægge hvilke dage, det bliver.

Solobservation
Solobservation på Hestetorvet i Roskilde

Plancheudstillingen Danmark i Rummet

Et helt centralt led de fleste steder er udstillingen Danmark i Rummet, der på 36 store plancher viser en lang række spændende astronomiske temaer med særlig vægt på danske forskeres indsats – lige fra Tycho Brahe og stjernehimlen til Andreas Mogensen og hans rumrejse i 2015.

Danmark i Rummet - udstilling
Udstillingen Danmark i Rummet på Hestetorvet i Roskilde.

Jubilæumsbog

Som led i jubilæet har en række forskere ved danske universiteter skrevet en flot, illustreret bog med titlen Verdensbilledet i forandring – et hundredårigt perspektiv. Her gennemgås hvordan vores opfattelse af det univers, vi lever i, har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. For børnene er der udkommet otte nye små bøger om Rummet i Forlaget Epsilons serie Vild med Viden.

 

Aflysning af den ekstraordinære generalforsamling lørdag 27. august 2016

Aflysning af generalforsamling

Desværre er det nødvendigt at aflyse den ekstraordinære generalforsamling på lørdag 27. august. Indkaldelsen kunne læses i Kvant nr. 2, 2016, som udkom i maj.

Det skyldes primært at et medlem har påpeget at en formuleringsfejl i de nugældende vedtægter bevirker at generalforsamlingen formelt ikke er rettidigt indkaldt. Vi har konsulteret en advokat der kunne bekræfte at indkaldelsen ikke var sket rettidigt i juridisk forstand.

Den samme fejl findes også i forslaget til nye vedtægter, som blev foreløbigt vedtaget ved generalforsamlingen i april og som skulle have været bekræftet på lørdag.

Derfor er det nødvendigt at:

  1. Aflyse den ekstraordinære generalforsamling, der ikke ville have været gyldig.
  2. Arbejde videre med ordlyden i nye vedtægter, så en lignende situation undgås i fremtiden.

Bestyrelsen fremlægger et nyt forslag til vedtægter ved den næste ordinære generalforsamling, som vi holder på Orion Planetariet i Jels lørdag 22. april 2017. Da der således også er vedtægsændringer på dagsordenen og vi ikke forventer at mindst 2/3 af foreningens medlemmer møder op og stemmer for de nye vedtægter, bliver det igen nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling. Den holder vi 16. september 2017. Begge generalforsamlinger vil blive indkaldt med dagsordener og program i Kvant.

Den omtalte formuleringsfejl består i, at der i § 18. Stk. 1 står at bestyrelsen skal indkalde til en ny, ekstraordinær generalforsamling hvis der ikke er tilstrækkeligt fremmødte til den ordinære generalforsamling, der stemmer for ændringen. Det var der ikke den 16. april – og det plejer der heller ikke at være.

I det tilfælde “indkalder bestyrelsen inden fjorten dages forløb til en ny generalforsamling” – citat fra vedtægterne. Derfor har bestyrelsen indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling. Torsdag 21. april – fem dage efter den ordinære generalforsamling – mødtes bestyrelsen og besluttede datoen. Vi sendte straks efter meddelelse om det til offentliggørelse i Kvant, hvor I kunne læse den, da bladet udkom i maj.

Imidlertid udgør det ikke en indkaldelse at vi har sendt besked til offentliggørelse i et medlemsblad. Det er først når bladet er indleveret til postvæsenet at indkaldelsen har fundet sted og det var det, der skulle være sket senest 30. april, to uger efter generalforsamlingen 16. april. I praksis ville det aldrig have været muligt at udsende en meddelelse gennem foreningens blad inden en frist på to uger. Det er derfor nødvendigt at tilrette formuleringen i vedtægterene, så det bliver muligt at overholde dem.

Vi beklager de gener,  aflysningen medfører for jer.

Se i øvrigt foreningens vedtægter.

Verdensbilledet i forandring
– et hundredårigt perspektiv

Særtilbud til medlemmer og nyindmeldte

Bogens vejledende pris er 325 kr. Lige nu kan medlemmer og nye medlemmer købe bogen til blot 125 kr.

Du sparer 200 kr!

Medlemmer kan skrive til kasserer Julie Søgaard på js@astronomisk.dk med følgende oplysninger:

Navn
Medlemsnummer
Antal ønskede bøger
Om bogen/bøgerne skal fremsendes (du betaler porto) eller afhentes til foredragene.

Nye medlemmer skal udfylde tilmeldingsformular. I beskedfeltet skal man skrive antal ønskede bøger og om de/den skal afhentes eller fremsendes (du betaler porto).

—————-

Læs her et par flotte anmeldelser af bogen, da den udkom:

Ingeniøren:
“I 12 kapitler giver forfatterne et godt og velskrevet overblik over, hvordan vores viden om universet har ændret sig de seneste 100 år – primært drevet af den teknologiske udvikling, der har givet forskere helt nye observatorier til at se ud i rummet og tilbage i tiden.”

KVANT fysik-tidsskrift:
“Bogen kan læses af alle astronomi-interesserede og kan bl.a. læses med stort udbytte af gymnasieelever. Bogen er svær at lægge fra sig og man får lyst til at vide endnu mere. Herfra skal lyde et stort tillykke med en vellykket bog!”

 

AstronomiForside

Bogen indeholder 12 kapitler, der handler om hvert sit emne blandt de fascinerende opdagelser i de sidste 100 år, der har vendt helt op og ned på vores verdensbillede. Bogen vil både kunne finde anvendelse i undervisningssammenhænge i gymnasiet og læses af folk med almen astronomisk interesse.

Bogen er på omkring 220 sider og måler 245 mm x 285 mm

 

 

Titlerne på de 12 kapitler er:

  1. Observationer
  2. Tyngdekraften
  3. Big Bang
  4. Galakser
  5. Det mørke univers
  6. Sorte huller
  7. Solen og stjernerne
  8. Grundstofferne
  9. Kosmiske eksplosioner
  10. Solsystemet
  11. Exoplaneter
  12. De næste 100 år

Forfatterne:

Bogen er skrevet af førende forskere fra DTU Space, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Allan Hornstrup
Anja C. Andersen
Birgitta Nordström
Camilla Juul Hansen
Darach Watson
Giorgos Leloudas
Hans Fynbo
Hans Kjeldsen
Helge Kragh
Henning Haack
Jens Hjorth
Johan Fynbo
Johannes Andersen
Jørgen Christensen-Dalsgaard
Knud Strandbæk
Lars Buchhave
Lise Christensen
Marianne Vestergaard
Michael Quaade
Morten Bo Madsen
Niels Lund
Niels Obers
Ole Bjælde
Palle Møller
Poul Erik Nissen
Steen Hannestad
Steen H. Hansen
Troels Harmark
Uffe Gråe Jørgensen

Bogen redigeres af Lone Bruun, Johan Fynbo og Michael Quaade.

Astronomisk Selskab 100 år

Astronomisk Selskab blev stiftet 10. oktober 1916. Foreningen kan således fejre sit 100 års jubilæum i år.

I anledning af jubilæet gennemføres en række arrangementer og projekter med det overordnede formål at stimulere interessen for astronomi og rumfart og på den måde stimulere interessen for og give indsigt i astronomi og rumfart. Deltagerne i projekterne er Astronomisk Selskab, DTU Space, Institut for Fysik og Astronomi i Aarhus og Niels Bohr Institutet.

De forskellige projekter vil tilsammen danne fælles ramme om emnerne. Projekterne henvender sig til alle interesserede, men en central del af målgruppen er børn og unge. Erfaringen viser, at der i befolkningen er en udbredt fascination af den mangfoldighed af smukke og spændende objekter, der findes i himmelrummet, og af astronomernes arbejdsmetoder

Jubilæumsarrangementerne og projekterne koordineres af Johan Fynbo, Lone Bruun, Julie Søgaard, Majken Brahe Ellegaard Christensen, Inge Frederiksen og Michael Quaade.

Poul Heegaard (1871-1948) var Astronomisk Selskabs første formand.
Poul Heegaard (1871-1948) var Astronomisk Selskabs første formand

Jubilæumsarrangementer

as-jubilogo

Vi fejrer jubilæet med en række arrangementer for foreningens medlemmer og andre i løbet af meget af oktober og november 2016.

Hold øje med denne side – der kommer yderligere oplysninger. Vi opretter også flere separate sider om de enkelte delarrangementer.

as_logo_rgb-900px

 

Wieth-Knudsen Obsevatoriets logo

 

Kosmosklubbens-logo-billede.jpg

 

Verdensbilledet i forandring – et hundredårigt perspektiv

En stor, flot bog med 12 kapitler, der handler om hvert sit emne blandt de opdagelser i de sidste 100 år, der har givet markante ændringer i vores verdensbillede. Bogen er skrevet af forskere fra de institutter, der er med i projektet og er institutternes bidrag til jubilæet. Der er flere forfattere om hvert kapitel. Bogen vil både kunne finde anvendelse i undervisningssammenhænge i gymnasiet og læses af folk med almen astronomisk interesse.

Medlemmer af Astronomisk Selskab kunne indtil 1. august forudbestille bogen til særpris.

Her kan du læse mere om bogen.

AstronomiForside

Danmark i Rummet – Vild med Viden

En ny serie på otte forskellige små bøger i Forlaget Epsilons serie Vild med Viden, der formidler “Danmark i Rummet” til børn. Bøgerne kan bruges til højtlæsning, og lidt ældre børn kan læse dem selv. Vild med Viden er skrevet af fagfolk.

Der er lagt vægt på høj faglighed i et sprog, som børn kan forstå. Desuden giver bøgerne plads til, at forfatterne kan fortælle lidt om sig selv, og på den måde fremstå som en rollemodel for, hvad man kan bruge sit liv til. Sammen med de otte bøger udgives en lærervejledning til brug i skole- sammenhænge, og der etableres et samarbejde med bl.a. Centre for Undervisningsmidler.

Her kan du læse mere om de hidtil udgivne serier i Vild med Viden.

VMV_Forside_54

Danmark i Rummet – Vandreudstilling

Vandreudstilling til opsætning udendørs på pladser over hele landet. Der er økonomiske midler til at tilbyde den gratis 10 steder i landet. Indholdet i udstillingen tager primært udgangspunkt i indholdet i Vild med Viden bøgerne, men skrevet om til voksne. Der vil således være en sammenhæng mellem børnebøgerne og udstillingen. Udstillingen ledsages af en folder til uddeling.

Plakatudstillingen fra 2009, opstillet i Roskilde.
Plakatudstillingen fra 2009, opstillet i Roskilde.

Velbesøgt merkurpassage

Merkurpassagen mandag den 9. maj 2016 var i den grad et tilløbsstykke. Over hele landet stillede observatorier og amatørastronomer solteleskoper til rådighed, så danskerne kunne opleve det sjældne fænomen.

  • Ved Tycho Brahe Planetarium
  • Tycho Brahe Planetarium
  • Tycho Brahe Planetarium
  • Tycho Brahe Planetarium
  • Tre elever fra Nordstjerneskolen i Helsinge ser merkurpassagen.
  • Elever, lærere og gæster langvejs fra ser merkurpassagen ved Nordstjerneskolen i Helsinge.

 

Kosmosklubben havde op til merkurpassagen lavet en omfattende liste over arrangementer på dagen. Den blev flittigt delt på flere hjemmesider – herunder videnskab.dk – og på de sociale medier.

Astronomisk Selskab og Kosmosklubben, blandt andre repræsenteret ved næstformand Julie Søgaard,  var til stede ved Tycho Brahe Planetariet, hvor vi havde opstillet et par soltelskoper. Interessen var stor blandt børn og voksne – og både danskere og turister stillede sig i kø for at få et kig.

I Helsinge ved Nordstjerneskolen havde bestyrelsesmedlem Michael Quaade rykket Wieth-Knudsen Observatoriet i felten og medbragt observatoriets solteleskoper til glæde for skolebørnene og andre i lokalområdet.

Endelig havde Vangedes Venner lånt et teleskop med solfilter af Astronomisk Selskab, så besøgende på Vangede Bibliotek også kunne se merkurpassagen.

Foredrag i efteråret 2016

Verdensbilledet i forandring

– et hundredårigt perspektiv

I 2016 fejrer vi 100-års jubilæet for Astronomisk Selskab, der blev grundlagt i oktober 1916. I denne række af fem foredrag i foråret 2016 og efterfølgende i fem foredrag i efteråret 2016  tager vi et blik tilbage på de største gennembrud i den astronomiske forskning i dette tidsrum fra 1916 til 2016.

  • Anja Andersen: Solen og Stjernerne
    København: 5. september – Aarhus: 12. september
  • Camilla S. Hansen: Grundstofferne
    København: 19. september – Aarhus: 3. oktober
  • Maximilian Stritzinger: Kosmiske Eksplosioner
    København: 10. oktober – Aarhus: 24. oktober
  • Morten Bo Madsen: Solsystemet
    København: 7. november – Aarhus: 14. november
  • Uffe Grå Jørgensen: Exoplaneter
    København: 28. november – Aarhus: 5. december

Foredragsserien er tilrettelagt af Jens Jessen-Hansen og Johan Fynbo

 

Kildemarked i Tisvilde 2016

Kildemarked i Tisvilde

Lørdag 6. august 2016 kl. 12-18 og søndag 7. august 2016 kl 10-16

Hvert år er der stort Kildemarked i Tisvilde, hvor lokale kunsthåndværkere sælger egne produkter. Wieth-Knudsen Observatoriet er med og viser – hvis vejret arter sig – Solen frem i solkikkerten og fortæller og svarer på spørgsmål om astronomiske emner.

Lørdag 6. august efter koncerten på kildemarkedet kl. ca 22 og frem viser vi nattehimlens objekter frem på observatoriet.

I 2015 var det fint vejr det meste af tiden på markedspladsen, men det var overskyet om aftenen, så vi fik ikke noget at se på nattehimlen.

Kildemarked 2015. WOP-pavillonen ses længs til højre. Foto Michael Quaade
Kildemarkedet 2015. WKO-pavillonen ses længst til højre. Foto Michael Quaade
WKO-pavillonen ved Kildemarked 2015. Foto: Michael Quaade
WKO-pavillonen ved Kildemarkedet 2015. Foto: Michael Quaade

Merkurpassage 9. maj 2016

Merkurpassage mandag 9. maj 2016 observeret ved Nordstjerneskolen i Helsinge

Merkurpassager i årene 2000-2100

07. maj 2003
08. nov 2006
09. maj 2016
11. nov 2019
13. nov 2032
07. nov 2039
07. maj 2049
09. nov 2052
10. maj 2062
11. nov 2065
14. nov 2078
07. nov 2085
08. maj 2095
10. nov 2098

Passagerne i 2006, 2052 og 2065 er ikke synlige fra Danmark

Planeten Merkur passerer ind foran solskiven i løbet af 7-8 timer om eftermiddagen  mandag 9. maj. Den er synlig i en kikkert som en lille mørk prik på Solens overflade.

Tidsforløbet af passagen:

  • 13:12: 1. kontakt, merkurskiven rører solskiven udvendigt på vej ind.
  • 13:15: 2. kontakt, Merkur er helt inde foran solskiven.
  • 16:55: Passagens midte, Merkur er midt på sin bane foran solskiven.
  • 20:37: 3. kontakt, merkurskiven rører solskiven indvendigt på vej ud.
  • 20:40: 4. kontakt, Merkur er helt fri af Solen.

Michael Quaade stiller op med Wieth-Knudsen Observatoriets dobbelte solkikkert og viser Solen og Merkur frem for interesserede. Det foregår ved Nordstjerneskolen i Helsinge på den side, der vender ud mod Skolegade ved Biblioteket og Kulturhuset (Skolegade 43).

Der er også mange andre steder, hvor man kan se merkurpassagen i kikkert. Se en oversigt hos Kosmosklubben – Astronomisk Selskabs børneafdeling.

Merkurpassagen kan ses i en mindre kikkert med solfilter. Husk altid at have et solfilter på kikkerten til beskyttelse af øjnene ved observation af Solen.

Ved passagens start står Solen og Merkur lidt over 50° over horisonten i syd og ved slutningen står de lavt over horisonten i nordvest.

Se mere om merkurpassagen på Niels Bohr Institutets Fysikleksikon.

Merkurpassagen 8. november 2006. Merkur ses som en lille sort plet under midten og lidt til højre på solskiven. Foto: Brocken Inaglory, Wikimedia Commons
Merkurpassagen 8. november 2006. Merkur ses som en lille sort plet under midten og lidt til højre på solskiven. Foto: Brocken Inaglory, Wikimedia Commons
Tre elever fra Nordstjerneskolen i Helsinge ser merkurpassagen.
Tre elever fra Nordstjerneskolen i Helsinge ser merkurpassagen.
Elever, lærere og gæster langvejs fra ser merkurpassagen ved Nordstjerneskolen i Helsinge.
Elever, lærere og gæster langvejs fra ser merkurpassagen ved Nordstjerneskolen i Helsinge.

Messier 51 i Jagthundene

Messier 51 i Jagthundene

Messier 51 er en meget smuk spiralgalakse, som ses lige fra fladen. Med lidt god vilje kan man på en klar, mørk aften skimte spiralmønstret. Dens ledsagergalakse, NGC 5195 har påvirket Messier 51 med sin tyngdekraft og nærmeste vredet de yderste spiralarme en smule. Messier 51 er den galakse, hvor spiralmønstret første gang blev observeret. I 1845 opdagede Jarlen af Rosse i Irland spiralarmene med sin hjemmebyggede kikkert, der med en diameter på 180cm var sin tids største.

Spiralgalaksen Messier 51 i stjernebilledet Jagthundene. Den står nær Karlsvognens halespids.
Spiralgalaksen Messier 51 i stjernebilledet Jagthundene. Den står nær Karlsvognens halespids. Foto: NASA/ESA.