Præsenteret af Nationalparken Skjoldungernes Land og Astronomisk Selskab
Skjoldungernes Land
Nationalparken Skjoldungernes Land ligger ved Roskilde og Lejre på Midtsjælland, kun 30 minutters kørsel fra København.
Nationalparken er opkaldt efter den navnkundige sagnkongeslægt Skjoldungerne. Slægten er efterkommerne efter den mytiske Kong Skjold, som blev sendt til danerne af selveste Odin. Skjoldungerne kendes fra Saxos Danmarkskrønnike, Islandske sagaer og det berømte oldengelske Beowulf-kvad og andre kilder, som henfører dem til Lejre.
En af dagene i ugen fra søndag 10. marts til fredag 15. marts kan man komme til at opleve vinterens fascinerende stjernehimmel, både i kikkerter og med det blotte øje.
Det foregår i Vigen Strandpark ved Veddelev nord for Roskilde på den østlige kyst af Roskilde Fjord, et kort stykke indenfor indkørslen til Roskilde Camping. Der er parkeringspladser lige uden for porten. Adressen er
Baunehøjvej 7
Veddelev
4000 Roskilde
Vi starter kl. 19:30 med at servere lidt varmt at drikke. Kl. 20:00 byder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalparken Skjoldungernes Land velkommen og Michael Quaade fra Astronomisk Selskab fortæller om, hvad vi kan se på himlen. Derefter fortæller vi om nattehimlens spændende objekter og viser dem frem i transportable stjernekikkerter. Vi fortæller naturligvis også om årstidens stjernebilleder og hvad man ellers kan se med det blotte øje.
Her i landet er vejret ikke altid egnet til astronomisk observationer. I år har vi valgt at planlægge seks aftener i træk – i det håb, at vejret er med os bare én af de seks datoer. Vi holder os klar alle dagene og vælger den første den af dem, hvor det er klart vejr. Der bliver altså ikke mere end én observationsaften, men vi kan ikke på forhånd sige, hvilken af de seks datoer, det bliver. Hold øje med Astronomisk Selskabs hjemmeside https://astronomisk.dk/skjoldungerne2019/ samt facebookbegivenheden: https://www.facebook.com/events/2597921233557690/
Arrangementet er en helt unik lejlighed til både at opleve og lære om stjernehimlen og til at møde kikkertejere, der fremviser og fortæller om forskellige typer stjernekikkerter.
Selv om det er tæt ved Roskilde er himlen så mørk. at man kan skimte Mælkevejen med det blotte øje. På denne årstid ses Mælkevejen højt på himlen lige hen over vores hoveder.
Blandt de mest spændende af aftenens objekter er Oriontågen, den Dobbelte Stjernehob i Perseus og naturligvis Månen. Se længere nede om objekterne.
Det anbefales af have varmt tøj på. Når himlen er klar om vinteren er der ikke skyer til at holde på varmen, så det kan godt blive koldt. Tag også gerne en håndkikkert med – der er meget på himlen, der tager sig flottere ud i selv en lille kikkert.
Yderligere oplysninger hos:
Michael Quaade, 4032 3553, mq@astronomisk.dk
Sofie Clauson-Kaas, 2133 6209, socla@nst.dk
Det er gratis at deltage i arrangementet og man behøver ikke at melde sig til i forvejen.
Oriontågen
Stjernebilledet Orion ses på himlen mod syd om vinteren. Det er et af de største, flotteste og nemmest genkendelige stjernebilleder. De fleste kender Orions bælte – de tre stjerner, der danner en skrå line midt i stjernebilledet.
Under bæltet ses Orions sværd som tre stjerner, der er noget svagere end de tre bæltestjerner og som står lodret over hinanden. I en håndkikkert kan man tydeligt se at den midterste stjerne i sværdet ikke er nogen helt almindelig stjerne. Det er i virkeligheden det lyseste kerneområde i Oriontågen.
I et stjernekikkert er Oriontågen et imponerende syn. Bølgende tågedannelser fylder hele synsfeltet og der er adskillige grupper af stjerner i tågen. Der er tale om unge, varme og lysstærke stjerner. De er dannet indenfor de sidste få millioner år – det er for ganske nylig i stjernernes målestok. Mange af dem lyser mere end 10 000 gange så meget som Solen.
Oriontågen er et sted, hvor der dannes nye stjerner. Tågen består af store skyer, der mest består af brint og helium, de to letteste grundstoffer. Stjernerne dannes ved at dele af skyerne trækker sig sammen på grund af deres egen tyngdekraft. Oriontågen er omkring 1500 lysår væk.
Øverst til venstre i Orion ses den klare rødlige stjerne Betelgeuse. Den er en af de allerstørste og kraftigst lysende stjerner, vi kender. Betelgeuses lysstyrke er over 100 000 gange større end Solens. Den er flere hundrede millioner kilometer i diameter, over 600 gange så stor som Solen. Hvis den blev anbragt på Solens plads ville banerne for Merkur, Venus, Jorden og Mars være langt indenfor overfladen.
Dobbelthoben i Perseus
Næst efter Karlsvognen og måske Orion er Cassiopeia nok det bedst kendte stjernebillede på nattehimlen. Det har en karakteristisk W-form og ses højt på himlen næsten lige over hovedet på os om aftenen om vinteren. Længere nede på himlen mod syd finder vi stjernebilledet Tyren lige over Orion. Mellem Cassiopeia og Tyren finder man stjernebilledet Perseus der indeholder en håndfuld forholdsvis klare stjerner.
Midt mellem Cassioipeia og Perseus kan man på en klar, mørk nat skimte en diffus plet. I en håndkikkert er det tydeligt, at der er tale om to separate pletter. Det er Den Dobbelte Stjernehob – NGC 869 og NGC 884 – i Perseus. I en stjernekikkert er de to hobe et pragtfuldt syn, der ses som et mylder af stjerner, der samler sig i to tydeligt adskilte grupper. De er et af stjernehimlens smukkeste objekter.
De to hobe er 10-20 millioner år gamle. Det lyder måske af meget, men astronomisk set er de meget unge. Solen og hele solsystemet har lidt over 4½ milliard år på bagen. Med andre ord er Solen og Jorden mere end 200 gange så gammel som de to hobe – som en olding sammenlignet med et spædbørn på få måneder.
Månen
Tidligt på aftenen den 10. marts står Månen som en smal banan på sydvesthimlen. I en kikkert træder der mange flere detaljer frem på Månen når den ikke er fuld. Det er fordi sollyset så rammer den fra siden, så skyggerne er lange på Månen. Det fremhæver randene på månekraterne, så vi bedre kan se dem.
Billedet viser Månen som den tager sig ud fire dage efter nymåne. Det er nogenlunde sådan, den ses søndag 10. marts.