Tycho Brahes observationer i 1572 af en ny stjerne (supernova) er en milepæl i naturvidenskabens historie, idet han viste at stjernen befandt sig langt på den anden side af månen. Dette var et brud på forestillingen om at alle foranderlige himmelfænomener befinder sig indenfor månens bane. Det førte efterhånden frem til den opfattelse at de samme naturlove gælder på jorden og overalt i himmelrummet.

Supernovaer af type Ia (SNe Ia) er termonukleare eksplosioner af hvide dværgstjerner i dobbeltstjernesystemer. De spiller en meget vigtig rolle som standardlyskilder i kosmologien. Deres anvendelse førte for 10 år siden til opdagelsen af Universets acceleration. Tycho Brahes “stella nova” fra 1572 er den bedste kandidat til en SN Ia i Mælkevejen. En supernovas type bestemmes ved at studere lysets spektrale fordeling omkring dens maksimale lysstyrke. Men hvordan kan man rejse tilbage i tiden for at optage et spektrum af Tychos stjerne med et instrument, som endnu ikke var opfundet i 1572?

Denne tilsyneladende umulige opgave er netop blevet udført af et internationalt hold af astronomer under ledelse af Oliver Krause ved anvendelse af “Faint Object Camera and Spectrograph” instrumentet på det japanske 8.2m Subaru teleskop på Hawaii. At dette overhovedet er er muligt skyldes at det kraftige lysglimt fra eksplosionen bliver reflekteret af nogle støvskyer, der er placeret sådan at vejen fra supernovaen via disse støvskyer netop er 436 lysår længere end den direkte vej fra supernovaen til jorden. Figuren viser spektret for SN 1572 (rød) sammen med spektra for nogle normale type Ia supernovaer. Vigtige spektrallinjer er angivet øverst på figuren. Den samlede observationstid er 4 timer. Afstanden til støvskyerne er 460 +- 45 lysår. Forfatterne konkluderer at SN 1572 er en normal type Ia supernova.

Link til mere info:
http://arxiv.org/abs/0810.5106

Bjarne Thomsen

q