Oliver Krause og samarbejdspartnere har som beskrevet andetsteds på disse sider bestemt at Tycho Brahes nye stjerne fra 1572 var en supernova af type Ia. De finder ved at studere bølgelængden for en absorptionslinje fra ioniseret calcium at hovedparten af gassen udslynges med hastigheden 13500 km/s. De opdager desuden en mindre kraftig absorptionslinje, som de mener stammer fra calcium i en gas, der udslynges med 20000 – 24000 km/s. De gør opmærksom på at en tilsvarende absorptionslinje findes i Ia-supernovaen SN 2001el. Forfatterne mener at den hurtige gas antyder at eksplosionen er asfærisk.
Lys der spredes på elektroner i en eksploderende gassky polariseres på samme måde som sollyset polariseres ved spredning på luftmolekyler i jordens atmosfære. Polariseringen er størst, når lyset spredes 90 grader. Den totale polarisering af al lyset vil være nul, hvis eksplosionen er sfærisk, dvs den samme i alle retninger.
Lyset fra supernovaen SN 2001el var polariseret, hvorfor man slutter at eksplosionen var asfærisk. På grund af de spektroskopiske lighedspunkter med Tychos supernova slutter man at denne også var en asfærisk eksplosion. Dette betyder igen at supernovaens spektrum vil afhænge af synslinjen, hvis ellers man kunne observere den fra forskellige retninger. At dette måske kan lade sig gøre fremgår af figuren. Lys der spredes af støvskyer på en ellipse med supernovaen i det ene brændpunkt og jorden i det andet vil ankomme til jorden på samme tid, men bemærk at retningerne fra supernovaen er forskellige.
Hvad betyder disse observationer for oprindelsen af Tychos supernova? Ikke ret meget, selvom en dobbelt hvid dværg vil have vanskeligt ved at producere en sfærisk eksplosion, så kan man sagtens forestille sig at en enkelt hvid dværg i et dobbeltstjernesystem kan producere en asfærisk eksplosion. Hvad skal der til for at afgøre sagen? Man kan som udgangspunkt slå fast at den hvide dværg kun efterlader sig en ekspanderende gassky uden dannelse af en neutronstjerne. Den anden stjerne vil efterfølgende bevæge sig bort med en hastighed på ca 300 km/s (nemlig banehastigheden). Husk at gasskyen udvider sig med ca 15000 km/s. Stjernerne i Mælkevejens skive bevæger sig omkring Mælkevejens centrum med en hastighed på ca 220 km/s. Den relative hastighed mellem stjernerne i skiven er ca 20 km/s. Stjerner tilhørende Mælkevejens halo bevæger sig med 100 – 200 km/s i alle mulige retninger. Halostjerner har imidlertid et meget lavere metalindhold end solen.
Pilar Ruiz-Lapuente og samarbejdspartnere rapporterer i tidsskriftet Nature at de har fundet en subkæmpestjerne med spektraltype G2 IV, som befinder sig 30″ fra eksplosionen og i samme afstand som Tychos supernova. Stjernen har samme metalindhold som solen, så den tilhører ikke Mælkevejens halo. Den bevæger sig imod os med hastigheden -108 km/s, hvorimod andre stjerner i samme afstand bevæger sig mod os med -30+-20 km/s. Disse observationer tyder på at Tychos stjerne bestod af en hvid dværg og en stjerne, der har bevæget sig lidt bort fra hovedserien.