Foredragsrækken Efterår 2022 – ‘Astronomi og rumfart‘
I denne forelæsningsrække blev der sat fokus på, hvordan rumfarten og rumforskningen har givet og fortsat giver os helt nye muligheder for at studere universet.
Den 12.april 1961 overraskede Sovjetunionen resten af verden ved at sende det første menneske i kredsløb om Jorden i en rumkapsel. Det skete fra den sovjetiske kosmodrom i Baikonur, midt på de øde stepper i sovjetrepublikken Kazakhstan. Yurij Gagarin tilbragte kun få timer i rummet, men indskrev sig som den første og største pioner i rumfartens historie.
Kosmodromen i Baikonur findes stadig. Og der sendes stadig raketter op fra den historiske affyringsrampe. Det er herfra, astronauter og kosmonauter fra hele verden sendes op til den Internationale Rumstation ISS, herunder vores egen Andreas Mogensen, der lettede med en Soyuz raket den 2. september 2015. I dag sender en række andre lande, herunder USA og Kina, også raketter op, og rumfarten er på vej ind i en ny vækstperiode.
Foredragene bestod af:
- Kæmpelyn set fra rummet (Rumobservatoriet ASIM) ved chefkonsulent Torsten Neubert (DTU Space)
- Titan – et tidsforskudt billede af Jordens oprindelse og udvikling ved seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen (DTU Space)
- Det tidligste billede af Universet ved adjunkt Thomas Tram (AU)
- Gammaglimt: Universets Sankthansorme ved professor Johan Peter Uldall Fynbo (KU)
- Stjernernes sang og planeternes dans (Asteroseismologi og exoplaneter) ved professor Hans Kjeldsen (AU)