Stjernerne kommer til Horsens

Dato:
13/04/2017 - 02/05/2017

Tid:
Hele dagen

Sted:
Vitus Berings Plads

Kategori:

Perioden 13. april til 2. maj 2017 står i astronomiens tegn på Vitus Berings Plads og Naturcenter Skovgård i Horsens

Astronomisk Selskab havde 100 års jubilæum i oktober 2016. I den anledning præsenteres  nattehimlens spændende objekter ved en lang række arrangementer i en række byer over hele landet over nogle måneder i 2017. I april-maj 2017 er turen kommet til Horsens. Alle steder sker det i tæt samarbejde med lokale undervisnings- og formidlingsinstitutioner, biblioteker, astronomiforeninger og andre samarbejdspartnere. I Horsens er det primært Horsens Astronomiske Forening.

Horsenes Astronomiske Forening arrangerer i løbet af udstillingsperioden en forevisning i dagtimerne på Vitus Berings Plads med foreningens solteleskop og medlemmers solteleskoper. Eftersom forevisningen er afhængig af vejrforholdene, kan tidspunktet selvsagt ikke bestemmes på forhånd, men vil blive meddelt på foreningens hjemmeside: haf-astronomi.dk

Der planlægges også i udstillingsperioden en guided tur på Planetstien (Bollerstien), der strækker sig 3km fra Høegh Guldbergs Gade til fiskerhuset ved Boller Slot. Se foreningens webside og folder. om planetstien

Lørdag 22. april kl. 11:00 holder Astronomisk Selskab generalforsamling på Naturcenter Skovgård, der indledes med foredrag af Majken Brahe Christensen.

Majken Brahe Ellegaard Christensen holder foredrag.

Et helt centralt led i projektet er udstillingen Danmark i Rummet, der i perioden fra 13. april til 2. maj er opstillet på Vitus Berings Plads. Udstillingen viser på en række store plancher en lang række spændende astronomiske temaer med særlig vægt på danske forskeres indsats – lige fra Tycho Brahe og stjernehimlen til Andreas Mogensen og hans rumrejse i 2015.

Danmark i Rummet - udstilling
Udstillingen Danmark i Rummet på Hestetorvet i Roskilde.

Som led i jubilæet har en række forskere ved danske universiteter skrevet en flot, illustreret bog med titlen Verdensbilledet i forandring – et hundredårigt perspektiv. Her gennemgås hvordan vores opfattelse af det univers, vi lever i, har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. For børnene er der udkommet otte nye små bøger om Rummet i Forlaget Epsilons serie Vild med Viden.

Indlæser kort...