Stjernehimlen over København – Kulturnatten

Dato:
14/10/2016

Tid:
18:30 - 23:30

Sted:
Østervold Observatoriet

Kategori:
Astronomisk Selskab viser stjernehimlen frem  ved Kulturnatten 14. oktober 2016 i Østervold Observatoriet. Arrangementet er et led i foreningens 100 års jubilæum i 2016.

Lukket for tilmelding.

Der er kommet over 750 tilmeldte besøgende. Der kan af brandsikkerhedshensyn kun være 10 ad gange i kuppelrummet og da vi har åbent i fem timer, bliver der kun 4 minutter til hvert 10-personers hold.

Vi besøger Københavns Universitets gamle observatorium fra 1865. Det var her, universitetets astronomer flyttede til fra Rundetaarn, der havde været stedet for astronomiske observationer siden Ole Rømers tid.

Ud over kikkerten kan I opleve at forskere fra Center for Star & Planet Formation og Niels Bohr International Academy fortæller om Solsystemets oprindelse – se længere nede.

bygningen-1200px

Hvis vejret tillader det ser vi på stjernehimlen i den store gamle linsekikkert fra 1895. Kikkerten er næsten 5 meter lang  og har en linse på 39cm. Selv om det er ovsrskyet, så vi ikke kan se noget på himlen, er kikkerten og kuppelrummet i sig selv et besøg værd.

finder-dekl-skala-1200px

Ud over den store kikkert vil vi også have mindre kikkerter stillet op på platformen under kuplen.

Solsystemets oprindelse

Center for Star & Planet Formation og Niels Bohr International Academy fortæller om, hvordan stjerner og planeter dannes i Palaver Hall – audirtoriet i observatoriet.

stjernedannelse

Solsystemets oprindelse har altid fascineret os. Forskere fra Center for Star & Planet Formation (Starplan) og Niels Bohr International Academy (NBIA) inviterer dig til en spændende rejse, fra dannelsen af galakser til fødslen af stjerner og planeter. Kom og snak med dem og find ud af, hvordan de kombinerer analyser af meteoritter, astronomiske observationer fra verdens største teleskoper, og numeriske computer simuleringer regnet på nogle af Danmarks og Europas største supercomputere for bedre at forstå hvordan andre stjerner, exo-planeter, og vores eget solsystem blev til.

Af hensyn til brandsikkerheden er det kun tilladt at være 10 personer i kuppelrummet ad gangen. Derfor skal man tilmelde sig på forhånd og angive, hvornår man regner med at dukke op.

 

Indlæser kort...