Astrotræf på Avnø Naturcenter

Dato:
30/09/2016 - 02/10/2016

Tid:
18:00 - 12:00

Sted:
Avnø Naturcenter

Kategori:

Astrotræf på Avnø fredag 30. september til søndag 2. oktober

Københavns Astronomiske Forening, Astronomisk Forening for Sydsjælland og Astronomisk Selskab inviterer til Astronomitræf på Avnø Naturcenter. Det er formodentlig det mørkeste sted på Sjælland og ligger i i smuk natur mellem Næstved og Vordingborg. Det bliver en spændende weekend med hyggeligt samvær og observationer kombineret med foredrag og workshops.

Avnø Naturcenter
Avnø Naturcenter

Planlagte aktiviteter

    • Hver aften er der observationer af stjernehimmelen med teleskoper på op til ½ meter og om dagen er der solobservationer. Se de mange teleskoper opstillet i eller uden for hangaren.
    • Foredrag lørdag:
    • Thomas Jensen: Fantastiske visuelle observationer med små og store teleskoper
      Thomas Jensen fra Bornholm er nok landets flittigste og dygtigste visuelle observatør. Han vil fortælle, hvorfor han synes, at visuelle observationer er meget mere fascinerende end astrofotografering. Derudover vil han komme ind på, hvilke teleskoper og teknikker han anvender og hvad man kan forvente sig af dem. Kom og hør hvor meget det faktisk er muligt at se visuelt, hvis men har tålmodighed og teknikkerne i orden.
    • Michael Rask og Niels Haagh: Mælkevejsfotografering og Night Scapes
      Der vises mange flotte optagelser af Mælkevejen og nattemotiver (Night Scapes) på internettet. Michael Rask og Niels Haagh vil fortælle om hvilket udstyr og optageteknikker der skal til for at tage denne slags billeder. Derudover vil de demonstrere simple billedbehandlingsteknikker, der bringer de flotte detaljer frem. Det er faktisk ikke svært!
    • Naturvandring på Avnø – se sælerne og måske også havørnene.
    • God middag lørdag aften

Praktiske detaljer:

Ankomst fredag 18.00-20.00 (BEMÆRK: Aftensmad fredag er ikke med i arrangementet).

Afgang søndag formiddag efter morgenmad og oprydning.

Det er også muligt blot at deltage om lørdagen.

Overnatning foregår i to store sovesale. Medbring sengetøj og dyne/sovepose (bemærk fælles M/K)

Alle skal deltage i afvikling af arrangementet og får en tjans i forbindelse med et af måltiderne.

Igen i år er det muligt at tilmelde sig individuelt til hvert enkelt måltid og overnatning. Priserne er:

  • Deltagergebyr inkl. foredrag og kaffe: 65kr
  • Overnatning: 100kr/nat
  • Morgenmad: 40kr/dag
  • Natmad fredag: 30kr
  • Frokost lørdag: 45kr
  • Middag lørdag: 125kr

Samlet pris for hele weekenden: 545 kr

Drikkevarer kan købes på stedet.

Tilmelding senest søndag 25. september ved at sende en mail til Ewa Pedersen: ewap@webspeed.dk. Ved tilmelding oplyses ønskede måltider og overnatninger. Betaling af deltagergebyr skal ske senest den samme dag på konto: Reg: 4420 konto: 3670053903

Ønsker du kun at deltage i foredrag om lørdagen er tilmelding ikke nødvendig og gebyret betales kontant ved fremmøde.

Yderligere oplysninger hos:

På gensyn på Avnø Naturcenter.

Se mere på:
kaf-astronomi.dk
affs.dk
astronomisk.dk

Indlæser kort...