Åbent hus

Der er gratis adgang til disse arrangementer og man behøver ikke at melde sig til i forvejen.

Der er åbent hus hele året rundt to gange om måneden. De finder sted den anden og den sidste lørdag hver måned.

Næste åbent hus lørdag 26. august kl. 22-24

Vagthavende: Michael Quaade, mq@astronomisk.dk, 4032 3553

Hvis det bliver nødvendigt at aflyse åbent hus på grund af vejret kan det ses her og på forsiden af wko.dk.

Tidspunktet for åbent hus-aftenerne afhænger af årstiden:

  • September til marts: 21-23
  • April og august: 22-24
  • Maj, juni og juli: 23-24

Skole- og gruppebesøg

Fra skoleåret 2016-17 har vi tilrettelagt skole- og gruppebesøg i Wieth-Knudsen Observatoriet på en ny måde. Skolebesøg tilbyder udvidet service for skoleklasser i forhold til almindelige gruppebesøg.

Primær kontakt for skolebesøg:

Peter Zethner-Møller
peter.zethner@gmail.com
3020 2370

Primær kontakt for gruppebesøg:

Michael Quaade
mq@astronomisk.dk
4032 3553

Se også siden med kontaktpersoner.

Generelt for bestilling af besøg

Desværre er vejret en faktor, som man må regne med her i landet. Hvis det kan lade sig gøre af planlægningshensyn kan det svare sig at planlægge tre dage til et skole- eller gruppebesøg og så vælge den første af de tre muligheder, hvor det er godt vejr. Det er derfor, der er afsat plads til at vælge tre datoer på bestillingsformularen til højre. Man kan altid snakke med en af kontaktpersonerne til venstre om mulighederne. Se eventuelt vejrudsigten for Tisvilde og vejviseren for at finde vej.

Gæsterne betaler kun for besøg, hvor det er muligt at se noget på himlen og  både skole- og gruppebesøg er gratis for skoler og institutioner i Gribskov og Halsnæs kommuner.

 

Skolebesøg

Ved de egentlige skole- eller klassebesøg så vi altid vil være to undervisere om at tage sig af gæsterne. Det vil være én med baggrund i en astronomisk universitetsuddannelse og én, der har uddannelse og erfaring som folkeskolelærer. På den måde sikrer vi at klassen får det bedst mulige udbytte af besøget. Vi anbefaler at man kan være op til 35 personer til et skolebesøg.

Ud over klassens besøg på observatoriet kan skolen også få besøg af en underviser i en eller flere timer på den samme dag. Det kan være som optakt inden observatoriebesøget eller som efterbehandling bagefter. Besøget på skolen kan omfatte foredrag, medvirken i timerne eller andet efter aftale med klassens lærere. Underviseren, der besøger skolen, vil have astronomisk universitetsbaggrund.

Prisen for et skolebesøg er 1200 kr for ét besøg af klassen på observatoriet og besøg af underviser på skolen på én dag. Både skole- og gruppebesøg er gratis for skoler, bibloteker og andre institutioner i Gribskov og Halsnæs kommuner.

Skolebesøg er lagt tilrette med henblik på klassebesøg fra folkeskoler og gymnasier, men andre grupper, der gerne vil have ekstra fagligt indhold kan naturligvis også bestille et skolebesøg.

 

Gruppebesøg

Vi har naturligvis også de almindelige gruppebesøg, som mange har haft stor fornøjelse af gennem de sidste mange år. Her er der som hovedregel en enkelt vært til at tage mod gæsterne og vi anbefaler op til 20 personer.

Prisen for et gruppebesøg er 500 kr. Efter at have haft uændret pris siden vi startede for 17år siden har vi fra 1. august 2016 sat prisen op fra 400kr for et gruppebesøg. Både skole- og gruppebesøg er gratis for skoler, biblioteker og andre institutioner i Gribskov og Halsnæs kommuner.

Gruppebesøg er tiltænkt grupper, der vil besøge observatoriet med vægt på det sociale element mere end egentlig faglig undervisning. Grupper fra skoler, især mindre hold, kan naturligvis også vælge et gruppebesøg.

Tilmeldingsformular

for skole- og gruppebesøg.

Navn (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Mobilnummer (Skal udfyldes)

Vælg besøgstype
SkolebesøgGruppebesøg

Antal gæster (Skal udfyldes)

Evt. skole, firma eller institution

Postadresse (Skal udfyldes)

Evt. EAN-nummer

Dato for besøg (åååå-mm-dd) - (Skal udfyldes)

Evt. 2. dato for besøg (åååå-mm-dd)

Evt. 3. dato for besøg (åååå-mm-dd)

Evt. besked

captcha