De åbne stjernehobe NGC 869 og NGC 884

De åbne stjernehobe NGC 869 og NGC 884 i Perseus

Midt mellem stjernebillederne Perseus og Cassiopeia kan man på en klar, mørk nat se en tåget klat. Det er de åbne stjernehobe NGC 869 og NGC 884. De to hobe er meget unge – kun 10-20 millioner år. Til sammenligning er Jordens og hele Solsystemet 4½ milliard år gamle. De to stjernehobe er 7-8000 lysår fra os. Som de fleste andre åbne stjernehobe ses de med Mælkevejens lysende bånd som baggrund. I en håndkikkert kan man som regel se de to hobe adskilt og i en astronomisk kikkert er de et af de smukkeste syn på nattehimlen. Hobene står højt på vesthimlen vinter og forår og er på himlen hele året rundt.

De åbne stjernehobe NGC 869 og NGC 884. Den dobbelte stjernehob NGC 869 (til højre) og NGC 884 (til venstre) i stjernebilledet Perseus. Foto: Wikimedia Commons
Den dobbelte stjernehob NGC 869 (til højre) og NGC 884 (til venstre) i stjernebilledet Perseus. Foto: Wikimedia Commons